Kapitel om Nils Sloth i bogen Indtryk-udtryk/24 billedkunstnere i Nordjylland
Af Evanthore Vestergaard 2008, Lindtofte Forlag.
Hvis man går til fodbold eller lander i Aalborg Lufthavn kan man ikke undgå at få øje på Nils Sloths kunst. I sådanne sammenhænge kaldes kunst for ”udsmykning”, men vi har ikke at gøre med hverken genuin kunst eller ren design. Det er i høj grad håndværkeren, der er på bane, selvom Nils er kendt for at bringe en kunstnerisk oplevelse ind i hvad der ellers ofte blot ligner design. Ofte har den slags udsmykninger en funktion – det gælder i Nils’s tilfælde nu kun Aalborg Lufthavn – og det er lidt modsætningsfyldt til den traditionelle opfattelse af kunst som i konkret forstand ”nytteløs”. Hos Nils er det som om udsmykningen er en forlængelse af hans kunst – ikke blot en stykke mere eller mindre funktionslt design.
Jeg spørger Nils, hvorfor man mon vælger ham når lufthavnen skal fortælle folk, hvilken dør de skal gå ind ad…
Det med at få sådan en opgave, det hænger bl.a. sammen med at man har en vis synlighed, der vel at mærke anskueliggør, at man er i stand til at arbejde inden for flere felter og at man har smidighed nok til at gå ind på de præmisser, der er. Jeg har lavet en del bogomslag og illustrationer, og det er også mere eller mindre bundne opgaver. Når jeg maler mine malerier bestemmer jeg jo fuldstændig selv, der er ikke nogen defineret ”modtager”, men med udsmykningsopgaverne, der er en mængde hensyn, der skal tages både af praktisk, teknisk og økonomisk art. Det er vigtigt for mig er at jeg kan beholde mit eget udtryk i udsmykningen, samtidigt med at jeg kan underordne værket den funktion, det er bestemt til.
To af de mest markante Sloth-udsmykninger de senere år er netop ankomstdørene i Aalborg lufthavn og en omfattende udsmykning af publikumsfaciliteterne på Aalborg Stadion. På stadion ser man en herlig collage-agtig ting med masser af kroppe i bevægelse – netop som om man har fastfrosset et billede fra en fodboldkamp. I lufthavnen er den simple oplysning ”Ankomst/Arrival” pakket ind i et luftigt, abstrakt og meget elegant billede af nogle vinger, der peger mod indgangen.
Jeg kan godt lide at jeg er nødt til at være præcis. Af en eller anden grund har jeg et behov for at fylde meget på mine lærreder når jeg maler, nogle gange irriterer det mig. Det ville slet ikke gå i en udsmykning, hvor man skal skære helt ind til benet. Til gengæld ville mine malerier nok dø af den stærke forenkling. Det er lidt modsætningsfyldt, men har nok noget at gøre med, at en udsmykning skal sanses lynhurtigt, men maleriet skal holde i lang tid og kunne tåle at man bruger tid på at gå på opdagelse i det.
Et tredje værk fra nyere tid er ”Bølgen” fra 2004, der står på havnen i Hadsund. En otte meter høj skulptur, der ikke er udsmykning i egentlig forstand, for den har faktisk ingen anden funktion end at være der og se ud. Men også her er kunstneren inde i en lang række forhandlinger, valg, kompromisser og kameler, der skal sluges, selvom Nils vandt førsteprisen i konkurrencen om at gøre havnen mere attraktiv.
En stor del af arbejdet består i samarbejde med underleverandører, håndværkere og bygherren. Udfordringen er naturligvis at undgå kunstneriske kompromisser, selvom det undervejs viser sig at noget ikke kan lade sig gøre teknisk. Jeg har nogle vandsøjler omkring hovedfiguren og jeg ville gerne have farvet plexiglas, men det var ikke muligt. I stedet må vi så farve vandet inden i og det betyder jo at skulpturen er en smule amputeret når der er lukket for vandet. Så må man prøve at holde fast i sin oprindelige idé og realisere den mest muligt. I modsætning hertil står så en stor opgave i KMDs nye domicil i Aalborg, hvor jeg fik helt frie hænder og i øvrigt særdeles lukrative vilkår for arbejdet.
Jeg blev inviteret som maler. Når jeg ser en tom væg eller et tomt rum, så tænker jeg straks noget ind i rummet, op på væggen. Så er det jo fantastisk rent faktisk at få lov til at udføre det.
Hvordan oplever folk udsmykninger? Ser de Sloths originale døre i lufthavnen eller registrerer de bare at her går man ind? Tænker fodboldfolket ”kunst” når de står i kø i Sportscaféen på Stadion? Næppe, og det er måske også ligegyldigt. Men jeg er nysgerrig. Er det kunst, Nils?
I lufthavnen tror jeg at selve materialet forvirrer det spørgsmål lidt. Udsmykningen er lavet på plastfolie, så den kan udskiftes når den bliver slidt. Da skiltemaleren arbejdede med det blev han spurgt om det var kunst. Han sagde selvfølgelig ja, men alene det at spørgsmålet bliver stillet, ikke? Engang fik lufthavnen en enorm glasudsmykning, men den måtte pakkes væk fordi den ikke kunne holde. Der tænkte man måske mere ”kunst”, men hvad var det værd? I virkeligheden bliver udsmykningen hverken mere eller mindre kunst fordi man bruger tidens materialer. Jeg har stor nysgerrighed overfor materialet, også i mine malerier og det er altid udfordrende og udviklende. Men som du siger: måske er det ikke så vigtigt om man kalder udsmykningen for kunst eller ej.
Nils Sloths malerier er meget spraglede, farverige, fyldt helt ud, det er som om motiverne og idéerne sprænger rammen. Jeg tænker på, om der er sammenhænge mellem udsmykningen og maleriet. Påvirkninger frem og tilbage?
Ja, det er der bestemt. Nogle af de skabeloner og silhuetter jeg har brugt i mine udsmykninger, inddrager jeg i maleriet. F.eks. de runde malerier, hvor jeg skulle gennem en længere proces for at få lavet sådan nogle lærreder. I udsmyknings-processen bruger jeg meget computer og det har nok også smittet af på male-processen og måske min motivverden. Men grundlæggende er jeg jo helt fri, når jeg maler. Og en del bundet når jeg laver udsmykninger. Det er igen det grænseløse over for det meget enkle og præcise, en vekselvirkning, der er meget vigtig for mig.
Nils betror mig, at det der med udsmykninger, det er som med gynger og karuseller og under ingen omstændigheder noget man bliver rig af. Hvad det angår ligner udsmykningen og maleriet hinanden. Men maleriet har en anden nødvendighed i Sloths liv. Der er det pludseligt vanskeligt at være præcist…
Hvad skal jeg sige? Jeg arbejder med maleriet hele tiden, uanset hvordan jeg har det og hvad jeg ellers laver. Det er livsnødvendigt for mig at male, det er min måde at kommunikere på. Jeg har svært ved at sætte ord på det, heldigvis. Det er simpelthen bare en vigtig del af mig at male.