ROCK OG REJS
Af Jonas Als, 2013
Det er nærliggende at drage en parallel mellem maleren Nils Sloth og de rockmusikere, han så flittigt benytter i sine værker. Bob Dylan, Nick Cave og andre lurer i billedtitler og malede citater eller sætter deres rytmiske aftryk i de enkelte penselstrøg, når de akkompagnerer Sloths maleproces og her kommer sammenligningen ind: Det er som om de store rockmestres rette mix mellem det kontrollerede og det tilfældige også er til stede i Sloths billeder.
I rockmusikken kan magien opstå i blandingen af smuk poesi og sorte, fabulerende sætninger, faste guitarfigurer og den vilde, improviserede solo. I Sloths tilfælde er det i mixet mellem det skarpe hovedmotiv og baggrunde malet med bred pensel, bobleplast, vildskab og spatel. Det er digitale, computermanipulerede kurver mod analoge flader, det monokrome udtryk over for fuld palette og det skarpe motiv i det uendelige, abstrakte rum. Resultatet er en malerstil, der er umiskendeligt Nils Sloth, og billederne kan man blive ved med at gå på opdagelse i.
Rocktemaet er på det seneste trukket helt frem i Sloths maleriserie Covers. Som musiker er det ofte brugt at lave et ”cover” – en fortolkning af andre musikeres numre. Sloth går et skridt videre og laver covers af covers – altså genfortolker pladeomslag. Serien er en fin hyldest til flere af hans personlige favoritter – nogle genkendelige fx Rolling Stones’ Exile on Main Street som i Sloths version er en collage af rockens store personligheder, mens andre er twistet til uigenkendelighed.
I lighed med rockens åndsfæller tager Sloth på turné, hvor oplevelserne undervejs, skitser og fotos giver inspiration til arbejdet tilbage i atelieret. I hans storbybilleder sætter skyskrabere og lysreklamer scenen, mens kaffedrikkende New Yorkers, elegante pariserinder og engelske gentlemen slentrer hen over lærredet – senest i serien The CityWalkers, 12 mandshøje malerier af metropolernes mangfoldige indbyggere. I andre billeder ser man brudstykker af marokkansk ornamentik, mayakeramik eller cambodjansk tempelarkitektur – indfanget på nogle af kunstnerens længere rejser. Den hjemlige del af turnéen har taget Sloth til Roskilde festival, hvor han som rockmusikeren har blikket vendt mod publikumshavet, hvis orgie i farver og former kan opleves i flere nye malerier.
Forkærligheden for den enkle, skarpe streg, der kendertegner hovedmotiverne, er ingen tilfældighed. Sloth har også en lang række grafiske udgivelser bag sig, og man fornemmer en frugtbar udveksling af motiver mellem grafik, maleri og de øvrige udtryk, som Sloths kunst har antaget – vandskulptur og videoinstallationer, bogomslag og betonrelieffer – vidt forskellige værker, der alle har de Slothske træk – finurlige, farverige og fabulerende. Glem alt om kedelig funktionalisme! Nils Sloths univers er nysgerrigt og legesygt – og det smitter!