Til flere publikationer har min gode ven Jonas Als skrevet følgende tekst om mig og min kunst.
”Skønheden er jeg ikke bange for, men æstetikken udfordrer jeg altid”. Sådan siger NILS SLOTH om sin malerkunst, og man forstår, hvad han mener. Et nærmere blik på Sloths dramatiske og smukke billeder afslører nemlig en sælsom blanding af motiver og teknikker, formater og fortællinger. Hvert maleri fremstår som et sprudlende og fragmenteret digt, hvor alle elementer på forunderlig vis rimer på hinanden og tilsammen udgør en velafbalanceret helhed.I Sloths univers kan man lande i Midtown Manhattan med kaffedrikkende New Yorkers slentrende hen over lærredet. Her er brudstykker af marokkansk ornamentik og cambodjansk tempelarkitektur – set på nogle af kunstnerens længere inspirationsrejser. Rockmusikken – Bob Dylan, Nick Cave m.fl. – lurer i billedtitler og malede citater eller sætter sit rytmiske aftryk i de enkelte penselstrøg, når den akkompagnerer Sloths maleproces. Og så er der kvinderne med de skiftende udtryk – sørgmodige, distancerede, flirtende eller smilende. Mokker og madonnaer – et strejf af Warhol, en streg fra Raphael. Kærlige referencer til kunsthistorien eller – som Sloth selv siger – samplede billedelementer, der på postmoderne vis trækker os ud af billedets fortælling og minder os om, at maleriet blot er et medie – en fremstillet virkelighed.
Sloth har i det hele taget en moderne tilgang til malerkunsten. Han har i flere omgange udfordret sine motiver med cirkelrunde eller meget aflange formater, og malerierne er i sig selv et avanceret produkt af collage, tegning og digital manipulation. En del af Sloths maleproces foregår med skitseblok, scanner og computer. Fotos og håndtegnede figurer – blomster, bygninger og kvinder – vrides og vendes i computeren. Digital kiropraktik og ansigtsløftninger, der males op på lærredet. Her står de computermanipulerede motiver i kontrast til baggrunden, der er malet med bred pensel, bobleplast, vildskab og spatel. Det er digitale kurver mod analoge flader, det monokrome udtryk over for fuld palette og det skarpe motiv i det uendelige, abstrakte rum. Stilen er umiskendeligt Nils Sloth, og billederne kan man blive ved med at gå på opdagelse i.
Forkærligheden for den enkle, skarpe streg, der kendertegner hovedmotiverne, er ingen tilfældighed. Sloth har også en lang række grafiske udgivelser bag sig, og man fornemmer en frugtbar udveksling af motiver mellem grafik, maleri og de øvrige udtryk, som Sloths kunst har antaget – vinetiketter og videoinstallationer, bogomslag og betonrelieffer – vidt forskellige værker, der alle har de Slothske træk – finurlige, farverige og fabulerende.
Men Nils Sloth er også en politisk kunstner i dialog med det omgivende samfund. Således har han i sin bog Streger med tegninger fra Aalborg, illustreret den kvælende effekt af de mange bybusser, der ledes gennem midtbyen. En anden og mere offensiv kulturpolitik fører Sloth med sin egen farverige kamp mod de grå, nordjyske byrum – fx med dekorationen af to bogbusser, vandskulpturen Bølgen i Hadsund, udsmykning af Aalborg stadionhal og Bikuben Kollegiet på den nye havnefront samt lufthavnen, hvor flypassagererne får det første indtryk af byen. Endelig driver Sloth sit eget værkstedsgalleri ARTBREAK HOTEL, hvor han med skiftende arrangementer udfordrer det aalborgensiske kunstsyn. Glem alt om kedelig funktionalisme! Nils Sloths univers er nysgerrigt og legesygt – og det smitter!
Jonas Als, cand.mag. og sangskriver