Om Nils Sloths kunstneriske univers
Af Tom Jørgensen, redaktør af Kunstavisen, 2004

The Fabulous Furry Freak Brothers
hed en amerikansk undergrunds-tegneserie fra 70´erne, jeg med stor fornøjelse læste i min ungdom. Den handlede om tre ualmindeligt fjollede hippier, der brugte det meste af deres tid på at lede efter dope, sove længe eller flygte fra politiet. Det var imidlertid lige så meget de skæve tegninger som de skæve hovedrolleindehavere, der var spændende. Tegnestilen var syret, overdreven og fantasifuld som om tegneren selv havde en ordentlig koger på. Af uransagelige årsager er det denne hysterisk morsomme San Francisco-tegneserie, jeg først kommer til at tænke på, når jeg skal beskrive Nils Sloths kunst. Den og så Dan Turell, Marc Chagall, H.C. Andersen, Benny Andersen, Allen Ginsberg, romanske kirkeportaler, Thy Lejren, ostindiensfarere, Robert Rauschenberg, Henry Heerup, Brødrene Grimm, loppemarkeder, tilrøgede jazzklubber, japanske zen-munke og Bob Dylan. Sidstnævnte hyldet af Sloth selv med en fin grafisk mappe.Hermed skulle gerne være antydet, at Nils Sloths male- og tegnestil er fabulerende, underfundig, overstadig, drillende, eftertænksom og poetisk. Det er ikke tilfældigt, at ét af Sloths malerier hedder ”For evigt forundret”, for det opsumerer på glimrende vis essensen af hele hans tilgang til kunsten. Nils Sloth er velsignet med den instinktive trang til at skabe, man finder hos barnet, der endnu ikke er blevet udsat for omverdenens krav om eksamensbeviser, karriere, pensionsopsparing og tilvejebringelse af 2,1 barn.
Hans billeder, hvad enten det er maleri, grafik, tegning eller udsmykninger har et overskud af sanselighed, som giver vitaminer i en blodfattig tid og er eller burde være et alternativ til alle de triste, politisk korrekte, teoretisk uangribelige minimaludsmykninger, vi ser så meget af i disse år med alle de evindelige glasfacader, tanketunge installationer, beton og en østtysk palet af blygråt og sort.Rent kunsthistorisk har Nils Sloth fundet sin helt egen stil mellem popkunst, collage, lyrisk abstraktion og surrealisme. Hans billeder er bygget op med en baggrund af flydende, sammensmeltende og rytmisk interagerende farvemasser, der som stjernetåger i et erotisk favntag breder sig over hele lærredet. På, under og imellem denne stærkt lysende og lystfyldte farvemasse skyder sig et helt batteri af fænomener fra vores jordiske liv: sofagrupper, cambodianske kvinder, blomster, himmelstiger, halvmåner, minareter, løgkupler, fisk og planteornamenter, ofte med ét af kunstnerens pragtfulde og meget menneskelige dyr helt i forgrunden. Tonen kan være drillende, men aldrig ironisk på den kedelige distancerede måde. Dertil holder Sloth for meget af livet og af kunsten.
En passende afslutning på denne tekst kunne være titlen på et andet af kunstnerens malerier: ”Seize the Day!” – Grib dagen!
Opfordringen er hermed givet videre.