August 2005

Udstillingsprojektet “EXIT B5” i Dansk Eternits store tomme industrihaller i Aalborg åbner d. 27. august med fernisering kl. 12.
Herefter er udstillingen åben dagligt fra kl. 12-17 indtil d. 18. september. Indgang porten Østre Alle.

I pressemeddelelsen hedder det bl.a.:
“Hvad skal Dansk Eternits grund bruges til, efter at den sidste bølgede B5 eternitplade har forladt fabrikken? Den debat lader vi andre om. Til gengæld vil vi med kunstprojektet ”EXIT B5” manifestere samspillet mellem historie, industri, mennesker og kunst i en tid med globale ændringer. Udstillingen opbygges som en vandring gennem nogle af de markante og nu tomme industrihaller. Nogle værker bliver til på stedet med eternit som materiale.”

De deltagende kunstnere er Bruno Kjær, Thorvald Odgaard, Steffen Tast, Felix Pedersen, Jørn Særker Sørensen, Hans Krull, Frode Gundorf Nielsen, Lars Pedersen, Elisabeth Benedikt-Leth og undertegnede.

Her udstillingsplakaten – der dog er svær at aflæse i denne lille gengivelse.