Februar / Marts 2011

Der er fuld gang i skitserne til den sidste af tre relief-udsmykninger til CWO-Huset i Aalborg (se mere under News 2010).

Til litteratur-festivalen Ordkraft, der finder sted på Nordkraft i Aalborg 7.-9. april, er jeg i færd med at udarbejde en stribe bannere til udsmykning af den anderledes bogmesse. Læs mere her.

Yderligere arbejder jeg på det nye maleriprojekt COVER. Ideen er at hente ny inspiration i tolkningen af en stribe mindeværdige plade-omslag (fra Alrune Rod til Radiohead) og således skabe coverversioner af coverart!

Første step er et audio-visuelt digitalt skitseshow, der bliver vist i hele marts måned på Scenen, Hovedbiblioteket i Aalborg, hvor der var fernisering lørdag 5. marts. Showet visualiserer den inspirationsfase, der senere på året vil munde ud i skabelsen af ti malerier på 110 x 110 cm., der bliver udstillet på Artbreak Hotel. Læs mere på linket til Aalborgbibliotekerne her. Og her et link til en Podcast om projektet på BibZoom.

Velgørenhedsauktionen “Viden for alle”  til fordel for skoleprojekter i Etiopien bliver afholdt på KUNSTEN i Aalborg lørdag 2. april kl. 13. En lang række værker af anerkendte kunstnere bliver solgt i samarbejde med Bruun Rasmussen Kunstauktioner – der kan allerede nu bydes på værkerne, der kan ses her.  Og man kan læse mere om auktionen her.

Jeg har doneret et af mine New Yorker-malerier til formålet. Alle værkerne vil være ophængt til eftersyn på Kunsten fra den 22. marts.