Længe siden sidste News-opdatering. Bl.a. har jeg haft en uges skønt ophold i Billedkunstnernes Forbunds flotte gamle kunstnerhus i Sønderho, hvor jeg udover at nyde øens natur påbegyndte en serie nye træsnit samt lavede flere akvareller. Træsnittene, der tolker mine tre Totem-malerier, er nu trykt og kan ses i vinduerne til Sloths Depot i Danmarksgade 33 i Aalborg. Der kan man også nyde det store runde blomstermaleri jeg lavede for nogle uger siden.
