Påskeudstilling 2018


Udsnit af “Rainy Day, Dream Away” samt et af croquismalerierne fra serien “Venus”

MEANWHILE
De sidste to år har jeg bl.a. udviklet mit maleri med tolkninger af forskellige klassiske motivverdener:  Portrættet/selvportrættet, dyremaleriet, blomstermaleriet og rejseskildringen. Nu er turen (efter års pause) igen kommet til modelmaleriet – den nøgne kvindekrop. På årets påskeudstilling viser jeg en serie nye malerier i forskellige størrelser heraf flere med mere erotiske poseringer. Stemningen er rå og croquis-agtig.

Efter en rejse i 2015 fulgte en række landskabsagtige malerier med bådmotiver, idet jeg tolkede vandet i lag af mangefarvede løbende striber. Disse striber har jeg taget op igen i en anden serie billeder med horisontale såvel som vertikale striber. Nogle fremstår måske som mine første rent abstrakte malerier – det afhænger vel af øjnene der ser…

Yderligere kan man stadig se nogle af mine lidt ældre malerier.
Alle er meget velkomne til den årlige påskeudstilling på Nils Sloths værkstedsgalleri, hvor der som altid bliver budt på et glas vin samt en god snak om værkerne.

Åbent alle påskedage 29. marts-2. april kl. 11:00-15:00

Se alle billederne her