Maj 2010

I atelieret fortsætter undersøgelsen af New Yorker-motiver. Her senest maleriet “Time Out Of Square I” på 90 x 120 cm.

I forbindelse med udstillingen ”Mit Museum” på KUNSTEN Museum of Modern Art i Aalborg underviste jeg i tre dage primo maj alle interesserede på et tegnekursus på museet. Et meget vellykket arrangement hvor de mange fremmødte intensivt fordybede sig i iagttagelsen og gengivelsen af fire udvalgte skulpturer.