UDVALGTE PROJEKTER:

BIKUBEN KOLLEGIET
Malerier på betonvægge, Aalborg 2009

LOGIMATIC
Firmaudsmykning, maleri, Aalborg 2008

AALBORG LUFTHAVN

Dekoration i folie på glas, Aalborg 2007

KMD

Maleriudsmykning i KMD's nye domicil i Aalborg, Aalborg, 2007

FORSKNINGENS HUS

Maleriudsmykning af kantine i Forskningens Hus, Aalborg, 2006

NYKREDIT
Maleriudsmykning af vægge i atriumgård i Nykredit, Aalborg, 2006

HØREINSTITUTTET

Maleriudsmykning af mødelokaler på Høreinstituttet, Aalborg, 2006

BØLGEN
1. plads i skulpturkonkurrence om vandkunst til Hadsund, september 2004.


BETONRELIEFFER
Udsmykning i tilknytning til ældreboligbyggeri på Østerbro 8 i Aalborg, 2004.

SKOLEUDSMYKNING
Udsmykning af indgangshall i samarbejde med skolens elever, 2004.

STADIONUDSMYKNING
1. plads i konkurrence om udsmykning i Aalborg Stadion, 2004.

BOGBUS 2
1. plads i konkurrence om udsmykning af ny bogbus til Nordjyske Landsdelsbibliotek, udført 2002.

BOGBUS 1
Udsmykning af bogbus til biblioteket i Sæby, 2000.

Yderligere udsmykninger, se under mit CV.



BIKUBENKOLLEGIET

Ud af atelieret, op i sakseliften: Bikuben Fonden bad mig om at udsmykke tre nye kollegier beliggende ved siden af Utzon Center på den nye havnefront i Aalborg. Efter et halvt års forberedelser malede jeg i løbet af fire uger i starten af 2009 værket ”DE NI MUSER - REVISITED” på de ni betonvægge i kollegiernes indgangspartier...den grå beton fik et løft med sprælske nytolkninger af antikkens ni muser.
Tak til Bikuben Fonden for den store opgave og det gode samarbejde med Holger Lindemann.






OP



LOGIMATIC

Til den internationale ingeniør- og IT virksomhed Logimatic udførte jeg i foråret 2008 en udsmykning til den nye reception i Aalborg-afdelingen. Udfordringen var at pejle og tolke virksomhedens virke og værdigrundlag.
Det skete på tre lærreder - ikke mindst mit hidtil største på 2 x 3,5 meter, der fik titlen "Over sø og land". Her fortælles den primære historie om firmaet.


Et andet markant maleri ”Logical Magic” på 2 x 1,7 meter, focuserer i højere grad på de blødere menneskelige værdier.



Det tredje mindste maleri "All Over" på 60 x 120 cm. er funderet på det globale med ornamentik fra forskellige steder i verden.



Herunder nogle fotos fra afsløringen på Logimatic, Sofiendalsvej i Aalborg.


OP

AALBORG LUFTHAVN
Min udsmykning i Aalborg Lufthavn blev præsenteret i forbindelse med indvielsen af lufthavnsudvidelsen d. 16. nov.
På glaspartierne til de to vindfang, der efter udstigning signalerer indgangene til ankomsthallerne (hhv. inden- og udenrigs), har jeg skabt et enkelt motiv, der med udgangspunkt i menneskets drøm om at kunne flyve viser to bevingede figurer, der vel landet fortsætter til fods mod videre transport, mens vingerne viser vej mod skydedørene til højre og venstre.
Inde i gangarealet i den store lufthavnshal har jeg udført yderligere en udsmykning af glasvæggen ind til et mødelokale - igen er mennesket i focus, mangfoldigt og i bevægelse.
Udsmykningen er udført i samarbejde med Zink Skilte.




OP


KMD
, MALERIUDSMYKNING
Udsmykning af KMD's (Kommunedatas) store nye domicil på den gamle værftsgrund i Aalborg. Jeg var blandt ti udpegede kunstnere, der udsmykkede den nye store arbejdsplads. Til min del tog jeg udgangspunkt i nogle meget udfordrende formater - dels en serie runde lærreder, der danner et rytmisk forløb på en væg i et gangareal med tilstødende mødelokaler. Til den modstående væg
udførte jeg en serie meget brede lærreder. Yderligere er to af mødelokalerne ligeledes udsmykket med dels et rundt dels et meget bredt lærred. Det største maleri på 1 x 6,30 m. møder en umiddelbart efter man er trådt ind i receptionen i den imponerende bygning. I hver ende af det seksdelte billede er monteret figurer udført i pulverlakeret aluminium.

Det store udsmykningsprojekt er skildret i bogen ”IDÉ-LANDET, Kunsten & Virksomheden” på Aalborg Universitetsforlag. Jørgen Riber Christensen er forfatter på bogen og hans kapitel om undertegnede "Kill your darlings - No mercy!" kan også læses her på siden under CV/Emner/Skrevet om Nils Sloth.







OP


FORSKNINGENS HUS
, MALERIUDSMYKNING
Udsmykning af væggene i kantinen og et tilstødende lokale i Forskningens Hus, Søndre Skovvej 15 i Aalborg.


Nedenstående malerier blev skabt direkte til stedet. (Titlen parafraserer det gamle Tremeloes-hit "Silence is golden").


"Science is Golden I", maleri, 55 x 150 cm.


"Science is Golden II", maleri, 55 x 150 cm.

OP

NYKREDIT, MALERIUDSMYKNING
Til Nykredits flotte atriumgård på Fredrik Bajers Vej i Aalborg malede jeg fire billeder - et stort og tre mindre.




Væggen med det store billede "Fugl on a Hill".


Et af de tre malerier på 60 x 80 cm. "Wonder why".

OP

HØREINSTITUTTET, MALERIUDSMYKNING

Til et mødelokale på Høreinstituttet i Aalborg udførte jeg dette meget lange todelte maleri - et a' 50 x 200 cm. sat sammen med et på 50 x 60 cm. To andre lokaler blev udsmykket med en stribe af mine grafiske arbejder.





OP

”BØLGEN”, SKULPTUR/VANDKUNST TIL HADSUND

September 2004:
"BØLGEN", der er udført i samarbejde med Luc Ghysels fra Landskabs-konsulenterne A/S i Svenstrup, består af en 8 meter høj skulptur udført i rustfri stål omkranset af fire transparente rør med boblende farvet vand.

Alle fem elementer associerer opretstående bølger i blødt svungne organiske former, der forbinder himlen, fjorden, landet og byen. Ideen har været at tilføje området et markant vartegn, der både udfordrer og spiller sammen med miljøet ved fjorden. Et vartegn, der er synligt, varierende, farverigt og effektfuldt. Skabt i et udtryk, der spejler sin samtid - udtrykker den nyskabende side af Hadsund, som en dynamisk by i vækst. Den pejler et moderne samfund i bevægelse – også i kraft af dens udførelse med brug af nye materialer. Ret så tvekønnet er den egentlig også – maskulin i dens opadstræbende bevægelse og feminin i dens bløde kurver.
I toppen af stålskulpturen en vindfyr, der understreger den menneskelige faktor, spejler aktivitet i byen – skuende frem og tilbage over landet, fjorden og Hadsund by. Spot giver en magisk oplevelse af værket også i mørke.

Al stålarbejde er udført af Metafix i Hadsund, rørene af Neoplastic i Frederikssund og den glade giver er Spar Nord Fonden i anledning af Hadsunds byjubilæum.

Maj 2010: Desværre er der i årenes løb adskillige gange blevet udøvet grov hærværk på skulpturen med efterfølgende nødvendige reparationer til følge, så Bølgens fremtid er pt uvis.



Fra monteringen af den otte meter høje skulptur med vindfyren i toppen.





Placeringen ved fjorden tæt på broen er helt unik.



Flot nattestemning.

OP


BETONRELIEFFER

Arkitekten Kim Flensborg tog forud for starten på et nyt ældreboligbyggeri i Aalborg kontakt til mig med henblik på integrering af en kunstnerisk udsmykning. Vi valgte at focusere på en udsmykning af porten.

Intentionen har været at understrege den stemning, der er, når man gennem en port passerer fra gade til gård. At underbygge den intense sansning, hvor stemningerne ændrer sig.
Resultatet er blevet en dekoration bestående af 12 betonrelieffer udført i indfarvet hvid cement. Efter hærdning er der ilagt fragmenter af metaller og bemalet plastik.

Byggeriets smukke røde mursten og portens farvesætning ind mod gårdens grønne oaser suppleres således af reliefferne. Skønt meget tunge (de største relieffer vejer 140 kg.) synes deres pastelfarvede udtryk at give porten en poetisk lethed, der så igen får livsglad kontrast af de ilagte farvestærke fragmenter.

Støbeformene er udført i samarbejde med ZinkSkilte og reliefferne er udført på Gandrup Elementfabrik. Projektet er sponsoreret af Aalborg Portland, Aalborg Kommunes Kunstfond og Realkredit Danmark.














OP


SKOLEUDSMYKNING

På Sønderbroskole i Aalborg udførte jeg i juni 2004 en udsmykning af
skolens indgangshall. Det skete i et samarbejde med skolens elever.
I første omgang blev eleverne i de mindre klasser bedt om at lave enkle streg-tegninger af fabulerende dyr. Efter indscanning på min pc'er brugte jeg dem som forlæg for videre manipulering
og skæv bearbejdning defineret i vektorgrafik. Via underleverandør blev figurene fræset ud i mdf-plader. Disse bemalede jeg derefter i et flere dages forløb sammen med elever fra 5. og 6. klasse.

Alle elementerne blev først grunderet og efterfølgende overmalet mange gange. De fleste af figurene gav jeg selv den sidste finish. Flere af figurene blev dog fræset ud i aluminium og messing uden yderligere bearbejdning. Til sidst blev alt monteret på væggene i finurlige grupperinger. Et enkelt fragment fandt vej til vinduesglasset i form af transparent folie.

Projektet blev delvis finansieret via Nordjyllands Amts skoleordning "Hel kunstner til kvart pris".



Nogle af børnene under arbejdet.











OP

STADION-UDSMYKNING

I foråret 2003 vandt jeg en konkurrence om en stor udsmykning i Aalborg Stadion. Det færdige reultat blev afsløret foråret 2004.

Udgangspunktet for alle dele af udsmykningen er kroppen i bevægelse med focus på selve fascinationen af rytmen, kraften og energien i den aktive krop - specifikt spejlet i fodboldspilleren.
Den runde, den kantede, den elegante, den rå, den maskuline, den feminine…der er mange temperamenter på banen…her er de på væggen! Som basis for en kunstnerisk bearbejdning, hvor kroppene vrides og tolkes - med et stænk af humor. Reglerne på banen er tilsidesat for elementære billedkunstneriske overvejelser om den dynamiske krop i forenklede fladekompositioner.

Stadions konsekvente æstetik i beton, glas og hvide/sorte flader er tilført en klar og farvestærk, men enkel kunstnerisk kontrast. De fleste elementer i udsmykningen er udført i folie på hård plastik.
Et enkelt helt sort element langs trappen er udfræset i aluminium, der derefter er pulverlakeretet. Yderligere er der et rundt maleri placeret med mulighed for sansning af detaljer og stoflighed. I hver ende af det meget lange stræk der udgør den primære udsmykning afsluttes der med transparent folie på vinduespartierne.

Projektet blev udført i samarbejde med Zink Skilte og finansieret af Knud Højgaards Fond og Aalborg Kommunes Kunstfond.


Fra ophængningen


Sportscafeen


Rundt maleri i trappeopgang.



Pulverlakeret aluminium i trappeopgang.

OP


BOGBUS TIL DET NORDJYSKE LANDSBIBLIOTEK

I 2002 vandt jeg en konkurrence om udsmykning af en ny bogbus til Det Nordjyske Landsbibliotek.
Dekorationen, der er udført i et mix af folieløsninger, signalerer bogbussernes nye mangfoldighed af tilbud, der også omfatter internet, lyd og billede, e-bøger m.v. - en multimediebus så at sige.
Udført i samarbejde med Zink Skilte.



OP

 

BOGBUS TIL SÆBY BIBLIOTEK



Udført for Sæby Bibliotek i 2000.

OP